Spring over hovedmenu

Metode

Arbejdsmarkedsbalancen kombinerer registerdata om ledige tilmeldt Jobnet, beskæftigelse og jobomsætning med surveybesvarelser fra omkring 14.000 afsluttede rekrutteringsforsøg, som belyser omfanget af rekrutteringsudfordringer på tværs af arbejdsmarkedet.

Fra og med december 2025 anvender Arbejdsmarkedsbalancen en ny og forbedret metode, som giver et mere præcist billede af, hvor virksomheder mangler arbejdskraft, og hvor ledige har gode muligheder for at finde job.

For hver af de ca. 1.000 stillingsbetegnelser på tværs af de fem regioner vurderer Arbejdsmarkedsbalancen to forhold: om virksomhederne kan finde den arbejdskraft, de efterspørger, og om ledige, der har angivet, at de kan arbejde inden for stillingen, kan finde job

Vurderingen af de lediges jobmuligheder bygger på registerdata, mens vurderingen af virksomhedernes rekrutteringsevne baseres på en mangelmodel. Mangelmodellen kombinerer surveydata fra Rekrutteringssurvey, der omfatter ca. 14.000 afsluttede rekrutteringsforsøg og belyser omfanget af rekrutteringsudfordringer på tværs af landet, med øvrige indikatorer for mangel på arbejdskraft. Med den nye metode kan Arbejdsmarkedsbalancen dermed vurdere mangel for stort set hele arbejdsmarkedet, mod knap 40 pct. i den tidligere udgave. Samtidig sker vurderingen af de stillinger, der også tidligere indgik, nu på et mere solidt statistisk grundlag.

Læs om metoden bag Arbejdsmarkedsbalancen (pdf) (nyt vindue)